Brødremenigheden i Christiansfeld

Påske i Brødremenigheden

Påsken i Brødremenigheden 2020.

Påsketiden er også i Brødremenigheden præget af både forkyndelsen af den korsfæstede Jesus og af den opstandne Jesus Kristus.

Det begynder jo allerede dagen før Palmesøndag med Betaniatimen lørdag aften kl. 19.00. Så kommer Palmesøndags gudstjeneste kl. 10.30 og Hosiannagudstjeneste om eftermiddagen kl. 17.00.

Mandag og tirsdag i den stille uge er der læseforsamlinger, kl. 19.00, og onsdag aften er der nadverforberedelse. I løbet af læseforsamlingerne læses tekster fra Bibelen, som handler om begivenhederne, der førte frem til påsken. Disse forsamlinger har en stemning af fordybelse og meditation.

Skærtorsdag er der formiddagsgudstjeneste, det er også en læseforsamling, hvor teksterne omkring nadverens indstiftelse læses. Om aftenen samles menigheden med det ene formål at fejre den hellige nadver.

Langfredag er der gudstjeneste om formiddagen med prædiken. Om eftermiddagen holdes så, hvad nogen opfatter som den smukkeste gudstjeneste i Brødremenigheden, nemlig “Kristi dødstime”, hvor der er tekstlæsninger, afbrudt af vers, der synges af menigheden. Klokken 15.00, (ved den niende time) læses skriftstedet om Jesu død, orglet spiller sagte satsen “Hellige herre Gud”, hvorefter der er tid til personlig bøn. Derefter synges takkesalme for Jesu død.

Påskemorgen fejres den måske mest berømte gudstjeneste i Brødremenigheden. I år begynder gudstjenesten kl. 6.00. Denne gudstjeneste begynder i stilhed inde i kirken. Efter et kvarters tid afbrydes gudstjenesten og alle vandrer ud på Gudsageren, hvor gudstjenesten afsluttes.

Lidt senere, nemlig kl. 10.30 er der påskedags festgudstjeneste i kirken.

Jørgen Bøytler

Oversigt over påskens gudstjenester i Brødremenigheden i Christiansfeld.

Lørdag 4.4. kl. 19.00Bethaniatime
Søndag 5.4.kl. 10.30Palmesøndag formidddag
Søndag 5.4. kl. 17.00Palmesøndag Hosianna gudst.
Mandag 6.4. kl. 19.00Mandag i den stille uge
Tirsdag 7.4. kl. 19.00Tirsdag i den stille uge
Onsdag 8.4.kl. 19.00Nadverforberedelse
Torsdag 9.4. kl. 10.30Skærtorsdag formiddag
Torsdag 9.4. kl. 19.00Skærtorsdag nadver
Fredag 10.4. kl. 10.30Langfredag formiddag
Fredag 10.4. kl. 14.30Langfredag, Kristi dødstime
Søndag 12.4. kl. 06.00Påskemorgen
Søndag 12.4. kl. 10.30Påskedag formiddag

Gudstjenester sendes i år på internettet på grund af de nuværende begrænsninger i forsamlingsfriheden og kan tilgås på følgende link: https://www.youtube.com/channel/UCi3aLnp7B4xQHTK-LklZfBg