Afholdes søndagen tættest på den 13. august. I 2025 er det søndag den 10. august i kirkesalen.
Dagen er en festligholdelse af Den fornyede Brødrekirkes stiftelse den 13. august 1727.
Festdagen begynder med at Brødremenighedens Blæserkor går rundt mellem klokken 8 og 9 i den gamle del af byen og blæser salmevers ved de boliger, hvor der bor medlemmer af Brødremenigheden. Der er festgudstjeneste med nadver klokken 10.30 og Kærlighedsmåltid klokken 14.30.
Alle er velkommen.
Kærlighedsmåltidet er et liturgisk måltid, hvor der serveres en speciel the og boller, mens menigheden synger og lytter. Kærlighedsmåltidet blev første gang fejret den 13. august 1727 efter nadvergudstjenesten i Berthelsdorf kirke, hvor den fornyede Brødrekirke blev stiftet gennem Helligåndens indgriben.
Die Brüdergemeine in Christiansfeld
The Moravian Church in Christiansfeld