Brødremenigheden i Christiansfeld

Søstrehuset i Christiansfeld

Søstrehuset i Christiansfeld –
Kulturarvens, kunstens og videnskabens hus.

Historie

Den 1. april 1776 blev grundstenen til Søstrehuset i Christiansfeld nedlagt og et hus, som efterhånden omfattede tre fløje i tre etager plus kælder, blev bygget. Det blev bygget til de ugifte søstre og fungerede som korhus i mange år. Huset rummer i alt omkring 4000 etage-kvadratmeter. I huset er der talrige mindre rum, der har været anvendt af søstrene til opholdsrum, stuer, køkkener, systuer og værksteder. På loftet er de store sovesale, hvor søstrene sov. I vestfløjen på 2. etage findes den smukke korsal, byens næststørste rum, der bruges af menigheden som kirkesal om vinteren.

Efterhånden blev korsystemet afviklet, og efter at være brugt til beboelse for enlige og familier i nogle år, blev der indrettet alderdomshjem i Søstrehuset midt i 1900-tallet. I 1975 gik en række danske missionsselskaber, herunder Brødremenighedens Danske Mission (BDM), sammen om at danne Ydre Missions Hus, et samarbejde, som har fungeret frem til 2011. Tre ud af fire missionsselskaber besluttede at flytte til en større by, mens BDM selvfølgelig valgte at forblive i Christiansfeld. Hermed er BDM det eneste betydelige danske missionsselskab med hovedsæde i denne del af landet. BDM vil fremover være en del af det nye Søstrehus-fælleskab.

For menigheden, som ejer Søstrehuset, gav fraflytningen en ny udfordring, men også nye muligheder. Igennem alle årene har missionsselskaberne boet relativt billigt, og på den måde har Brødremenigheden i Christiansfeld indirekte også støttet missionsselskaberne. Nu er der nye muligheder og visionen om Søstrehuset, kulturarvens, kunstens og videnskabens hus blev udviklet. Visionen er opstået over flere år, hvor der har vist sig et stigende behov for at kunne samle en række institutioner under samme tag, så de indbyrdes kan støtte og befrugte hinanden.

Vision:

Skabelse af et samlende hus for kunst, videnskab og kulturarv, hvor Brødremenighedens rige kulturarv bringes i spil med og udfordres af klassisk musik, gæster, international kontakt og forskning. Et hus, hvor turisten møder forskeren, hvor musikskole-eleven møder virtuosen, hvor nutiden møder fortiden i skabelsen af fremtiden. Søstrehuset skal være en organisme, hvor kunst og viden, hvor musik og arkitektur, hvor livstydning og håndværk, hvor musik og tekst mødes. Det vil være et internationalt kulturelt samlingspunkt, hvor ny viden opstår, hvor kunsten afsøger nye landskaber, hvor nyskabelsen sker i mødet mellem æstetik, ånd og fysik. Huset vil være en ny kategori, hvor arkiver og museumsudstillinger, turist-bureau og viden-center lever, ikke bare side om side, ikke bare i sammenhæng med, men i gensidig frugtbargørelse med musik-udøvelse, forskere, gæster og en international horisont. Og alt dette skal ske i Søstrehuset i Christiansfeld, der med sin enkle, fornemme stil, sine mange rum, sine velbevarede stilelementer, sin ypperlige 1700-tals arkitektur vil danne fremragende rammer for visionens virkeliggørelse.

Mål:

Etablering et levende og dynamisk center for kultur, kunst og videnskab, der huser institutioner, som præsenterer, formidler og tilgængeliggør Christiansfelds kulturarv i en fælles ramme med pædagogiske institutioner, musiske kunstarter og humaniora. Livet i huset vil befrugte søgen efter ny viden og fordybelse, og vil både give rum for musikudøvelse i international klasse, forskning på anerkendt niveau såvel som forskning af slægt og lokalhistorie.  Dette vil ske, mens også gæsten og turisten med behov for en mere kortfattet information, og beboeren i byen med spørgsmål om den lokale fortid, kan få deres ønsker opfyldt.
Christiansfelds globale historie vil leve videre og udvikle sig her i et mangesidet samarbejde med kultur-institutioner i ind- og udland, som vil bidrage til at kunne formidle udefra kommende impulser, nationale temaer og lokal kultur. En gennemgående, men ikke alene-stående impuls vil være Brødremenighedens levende kulturarv, hvis liv og fællesskab, baseret på et religiøst og filosofisk fundament, der med præreformatoriske rødder blev ny-formuleret i oplysningstidens brydning, siden har udviklet sig i en moderne og postmoderne virkelighed.
Husets placering i Sønderjylland vil betyde et åbent blik for både danske nationale værdier og internationale perspektiver og vil med kunst, videnskab og kulturarv bidrage med byggesten til en brobygning mellem det lokale og det globale.

Husets elementer

En række institutioner har til huse i Søstrehuset.

  • Christiansfeld, Museum Kolding, som formidler og opsamler viden om Christiansfelds og Brødremenighedens kulturarv og som yder service til de mange turister, der besøger Christiansfeld, herunder både danske og internationale, enkeltpersoner og grupper.
  • Christiansfelds UNESCO Site manager har til huse her.
  • Brødremenighedens Museum, der rummer væsentlige samlinger af etnografika og effekter fra det gamle Christiansfeld, og desuden en maleri-samling, hvor samlingen af Jeppe Madsen Olsen billeder er central.
  • Brødremenighedens bibliotek, med blandt andet en væsentlig samling af bøger udgivet i 1700- og 1800 tallet af Brødremenigheden, foruden teologisk litteratur og international litteratur samlet gennem Brødremenighedens mere end 200 år lange historie med internationale kontakter.
  • Brødremenighedens arkiv, indeholdende blandt andet byens grundlæggelsesdokumenter, de berømte levnedsløb, andre håndskrifter, menigheds-dagbøger gennem næsten 2 århundreder, bygningstegninger, korhus-arkiver og handels- og håndværker-arkiver.
  • Lokalhistorisk arkiv med håndskriftsamlinger og trykte kilder fra byens historie.
  • Kolding Kommune og Brødremenigheden har en fælles vision om at gøre Christiansfeld til regional klassisk musikby, hvor klassisk musik-festivaler skal afholdes. Søstrehuset i Christiansfeld er, sammen med Brødremenighedens kirkesal være hjemsted for den klassiske musik-festival. Sønderjyllands Symfoniorkester, Livgardens Musikkorps og andre musik-ensembler afholder allerede nu jævnligt koncerter. Der er derfor baggrund for at udbygge tilbuddene om klassisk musikudøvelse i Christiansfeld, og det kan virkeliggøres ved udviklingen af Søstrehuset i Christiansfeld.
  • Kolding Kommunes Musikskoles afdeling i Christiansfeld, hvor børn og unge får musikundervisning på alle niveauer. Musikskolen skal kunne tilbyde rammer for musikskole-lejre og undervisning op til højt niveau for den musikalske talent-elite.
  • Brødremenighedens Musikarkiv, der rummer håndskrifter og andre nodeblade med både verdslig og religiøs musik, som er anvendt i Brødremenighedens rige musiktradition.
  • Brødremenighedens Danske Mission (BDM), et folkekirkeligt missionsselskab med tæt tilknytning til Brødremenigheden. BDM’s tilstedeværelse vil sikre at vigtige nutidige, internationale impulser fra den verdensomspændende Brødrekirke bidrager til husets helhed, både som en udøvende og som en narrativ komponent. Opgaver i international udviklingshjælp, udført af BDM, vil endvidere pege på etiske og sociale forhold i verden, der har optaget Brødremenigheden siden 1700-tallet og som stadig er en væsentlig del af fortællingen.
  • Udstillingslokaler for skiftende og permanente udstillinger, som museet, centret og gæstende kunstnere benytter.
  • Konferencecenter med mødelokaler, som husets brugere og udefra kommende benytter.
  • Fælles faciliteter, herunder kontormaskiner, PR-funktioner, kantine og køkken.

Idegrundlag:

Søstrehusets og Christiansfelds grundlag var nytænkning, fællesskab og livstydning, med Oplysningstiden som den gennemgående kontekst. Fællesskabet af ugifte søstre, der levede og virkede i Søstrehuset, var et af flere fællesskaber i menighedsbyen Christiansfeld. Søstrekoret var et vigtigt element i menigheden og Søstrekorhuset blev placeret på en af byens fornemmeste steder, på nordsiden af kirkepladsen. Huset blev grundlagt i 1786 og i de følgende år udbygget til sin nuværende størrelse. Bygningens kvaliteter er imponerende, mange mindre og mellemstore rum, korsalen, de pragtfulde tidligere sovesale på loftet, kælderen med dusinvis af lokaler, de brede, lyse gange vidner om udsyn og bevidsthed om kvalitet. Lofthøjden er med til at bidrage til det fornemme indtryk, samtidig med at de hvide vægges nøgterne enkelhed, fremhævet ved blandt andet de originale fyldningsdøre, de typiske trappepartier og de velbevarede vinduer skaber en stemning, som berører enhver besøgende i huset.

Virkeliggørelsen af Kulturarvens, kunstens og videnskabens hus vil være en nutidig og progressiv måde, hvorpå man viderefører og videreudvikler de tanker og det liv, der i mere end to århundreder har fyldt huset, samtidig med at alle med interesse i kulturarven indbydes til at deltage.

Udfordringen i dag er at præsentere og repræsentere kulturarven, ikke i en mumificeret tilbageskuen, men med en nutidig puls, hvor en række elementer kommer i spil. Kulturarven skal findes og genfindes, men skal også udvikles, give mennesker af i dag viden og indsigt, ved at den bringes i spil med kunst, videnskab og pædagogik. Fortolkning og ny-fortolkning af kulturarven vil både bidrage til, at arven bliver værnet, men også til at den er vedkommende og udfordrende for mennesker. Kulturarven gøres almennyttig, fordi den gennem Søstrehuset vil inspirere ved at tilbyde viden og oplevelser til mennesker med vidt forskellige udgangspunkter og interesser. Det handler kort sagt om at kulturarven gøres til et aktiv, som er inspirerende og udfordrende for nutiden. Når begreber som historieløshed, grænseløs individualisme og kulturel desorientering anvendes, forbindes det ofte med tab af værdier på grund af det 21. århundredes globalisering, kompleksitet og værdi-nivelering og med en stigende desillusionering. Udfordringen er at gøre kulturarven aktiv, vedkommende og spændende, ikke kun med fremragende udstillinger og teknisk raffinerede installationer, de er også værdifulde, men også ved at invitere kreative kræfter, dygtige kunstnere og videnskabsfolk sammen med mennesker, der søger informationer, indblik og inspiration til at kende både sig selv og den omgivende verden. I dette krydsfelt af læg og lærd, af kunst og viden forventes det, at noget nyt vil opstå, hvorom man med Grundtvigs ord kan sige: ”den er til folkegavn, den er til grøde.”
Opgaven kan synes diffus, og derfor er det at samle de mange institutioner i Søstrehuset en løsning, der skaber den ønskede synergi mellem de forskellige discipliner og elementer. Herved videregives og udvikles de kulturelle impulser, både fra fortiden og ude fra verden til mennesker, der vil færdes i huset.

 Jørgen Bøytler